Så går det snart løs

Kære deltager af 24 Timer Viborg den 20.-21. august i Viborg.

Vi glæder os til at byde dig og dit hold velkommen til dette års udgave af 24 Timer Viborg. Vi har samlet lidt vigtige praktiske løbsinformationer, som vi gerne vil have, at I alle læser igennem, inden vi mødes fredag/lørdag.

Vi har bestilt godt vejr, og vi ser virkelig frem til at vise jer det nye målområde i Nordisk Park samt at slippe jer løs på ruten omkring Søndersø.

Startnumre kan hentes fra kl. 16.00-20.00 fredag og igen lørdag fra 06:30-08:30. Men læs meget mere omkring alle de praktiske informationer her.

Børneløb

Kom og få en hyggelig dag ved søen

– og tag gerne mor eller far med under armen!

Viborg Kultur- og Idrætsfond er også primus motor i kulissen på 24 timer Viborg. Via deres projekt ”Børn i gear”, fokuserer fonden på at skabe et unikt børneløb til gavn for byens yngre generation. Formand for Kultur – og Idrætsfonden Ole Anders Petersen forklarer:

-Børn i gear – og i det hele taget børn i bevægelse og børns sundhed – er en af vores hjertesager, fordi vi mener at børns sundhed og trivsel er meget vigtigt. Vi har derfor gennem mange år haft fokus på netop denne del af befolkningen gennem diverse bevægelsesprojekter, i tæt samarbejde med vores erhvervsnetværk. Læs mere “Kom og få en hyggelig dag ved søen”

Tumlelunden

Tumlelundens børn er klar til at give den gas til Børneløbet

-Første institution har meldt deres ankomst til 24 timer Viborg!

Den selvejende institution Tumlelunden, der har til huse i Viborgs Sydby nær Liseborg Centret, bakker igen i år talstærkt op om Børneløbet under 24 timer Viborg.

Forældrerådsrepræsentant Mette Specht Kristiansen fortæller:

-Hos os i Tumlelunden er det utroligt vigtigt at dyrke det sociale fællesskab. Vi vil rigtig gerne hinanden. Vi er en institution, som elsker at bevæge os, og hvor idræt og motorisk læring er en vigtig del af børnenes hverdag. Derfor er det en selvfølge for os at bakke op om Børneløbet igen år. Læs mere “Tumlelundens børn er klar til at give den gas til Børneløbet”

Boligselskabet Sct Jøgen

Lad os bringe liv og løbsfællesskabet tilbage i Viborg!

– Boligselskabet Sct. Jørgen bakker op om 24 timer Viborg.

24 timer Viborg er endelig tilbage! Og det har været savnet. I Boligselskabet Sct. Jørgen bakker vi naturligvis op om det traditionsrige løb. Tiden under Corona-nedlukningen har ramt mange virksomheder hårdt, og vi glæder os over muligheden for igen at kunne dyrke fællesskabet, netværk og naturligvis – god konkurrence. Læs mere “Lad os bringe liv og løbsfællesskabet tilbage i Viborg!”

Viborg Kommune idrætspolitik

Viborg kommune: Én af de store drivkræfter bag 24 Timer Viborg

Viborg Kommune støtter igen i år 24 Timer Viborg ved at sørge for, at de tekniske og fysiske rammer er i orden, mens en masse løbeglade mennesker bevæger sig rundt i den smukke natur ved Viborgs søer.

Kommunens direktør for Kultur og Udvikling, Lars Stentoft ser eventen som en fantastisk, ”klassisk” begivenhed i byen med fokus på bevægelse i sunde idrætsfællesskaber – noget af dét, der bevidst arbejdes for at øge blandt byens borgere i kommunens idrætspolitik. Læs mere “Viborg kommune: Én af de store drivkræfter bag 24 Timer Viborg”

Randersbøren løber 24 timersløb

Randersbøren trækker i løbetøjet til 24 Timer Viborg

Hos Randersbøren er de klar til at kridte løbeskoene den 20.-21. august, hvor de deltager med et 12-mands hold og som hjertesponsor i den nye udgave af det traditionsrige 24 Timer Viborg.

-Vi gør primært det her for vores medarbejdere. For at vise, at vi sætter pris på dem. Vi skal have en sjov og hyggelig dag sammen og møde familier og venner, fortæller direktør Signe Giandrup om årets deltagelse i 24 Timer Viborg. Læs mere “Randersbøren trækker i løbetøjet til 24 Timer Viborg”

Naturen bruger os – lad os bruge den!

Derfor, kom ud i naturen som Hedeselskabet A/S og dyrk idrætsfællesskabet til 24 timer Viborg!

Igen i år er den traditionsrige virksomhed Hedeselskabet A/S, beliggende på Klostermarken i Viborg, én af hovedpartnerne bag 24 timer Viborg. Hedeselskabet har gennem årene været en trofast partner og deltager i løbet, og i år er heldigvis ingen undtagelse. På trods af nytænkning og ændringer i løbets set up, ser Hedeselskabet frem til at være med: Læs mere “Naturen bruger os – lad os bruge den!”

AC Group fortsætter sin opbakning til 24 timer Viborg

20. gang virksomheden deltager i det lokalt forankrede løb

Hos AC Group er det efterhånden blevet en fast tradition at bakke og stille op til 24 timer Viborg. Virksomheden, der ligger på Fanøvej i Viborg, har været med en fast del af løbet de seneste 20 år, og i år er hele syv personer i personaleforeningen hoppet i arbejdstøjet for at organisere eventen på arbejdspladsen. Vibeke Riisgaard fra personaleforeningen forklarer:

-24 Timer Viborg er en fast tradition her i AC Group. Jeg har været med til at planlægge vores deltagelse i 18 år nu. Til at starte med var vi kun repræsenteret ved AC Hydraulic, men virksomheden er vokset meget de senere år, så jeg håber, at der er rigtig mange, der vil være med. Det er en god fælles event med plads til socialt samvær, hvor folk kan lære hinanden at kende på kryds og tværs af organisationen. Læs mere “AC Group fortsætter sin opbakning til 24 timer Viborg”

Tilmelding til 24 timer med løb åbnes

24 Timer i Viborg vender tilbage i en ny stærk udgave. Viborgs traditionsrige 24 timers løb får ny form og åbner nu for tilmelding. Nordisk Park bliver det festlige centrum for løbene der, i samarbejde med MTB løbet ”12 timer i Jylland”, garanterer en fremragende weekend d. 20/21. august.

Det gælder om at være klar ved tasterne, når tilmelding til 24 timer med løb åbnes d. 26. maj kl. 12. Der udbydes 500 gratis startnumre til et børneløb og sælges 1500 løbsnumre til virksomheder og private, der alle inviteres til at være en del af en festlig weekend med masser af fællesskab og gode oplevelser i løberammer, der rummer plads til alle uanset fart og antal kilometer i løbeskoene. Læs mere “Tilmelding til 24 timer med løb åbnes”