– Boligselskabet Sct. Jørgen bakker op om 24 timer Viborg.

24 timer Viborg er endelig tilbage! Og det har været savnet. I Boligselskabet Sct. Jørgen bakker vi naturligvis op om det traditionsrige løb. Tiden under Corona-nedlukningen har ramt mange virksomheder hårdt, og vi glæder os over muligheden for igen at kunne dyrke fællesskabet, netværk og naturligvis – god konkurrence.

I Sct. Jørgen har vi en vision om at hjælpe med at udvikle lokalsamfundet til et godt sted at bo, og derfor anser vi også en begivenhed som 24 Timer Viborg som en vigtig aktivitet til at skabe liv, og gøre Viborg til et attraktivt sted at bo og leve. Vi har et stort fokus på at udvikle og understøtte fællesskaber, og derfor giver det god mening at støtte op om de lokale aktiviteter, som understøtter samme formål.

Lige som mange andre virksomheder, så har coronaepidemien betydet, at fællesskabsfølelsen og det kollegiale samvær har været mindsket hos Sct. Jørgen. Virksomheden ser derfor 24 Timer Viborg som en oplagt mulighed for at kickstarte fællesskabet på kryds og tværs både i organisationen, men også med hele Viborg. Udviklingsdirektør Anne Mette Primdahl udtaler:

-Corona har været hårdt ved netværket og fællesskabet i mange virksomheder fordi der har været lukket ned, eller fordi mange medarbejderne har arbejdet hjemmefra. Derfor trænger vi til at mødes med vores kollegaer og andre virksomheder og få sat godt gang i os alle igen. Lad os stå sammen om at få bragt liv og fællesskabet tilbage i Viborg!.

I kan også tilmelde jer løbet her.

 

Boligselskabet Sct Jøgen

Forrige
Tumlelundens børn er klar til at give den gas til Børneløbet
Næste
Viborg kommune: Én af de store drivkræfter bag 24 Timer Viborg